Billeje

Når I holder ferie i Florida, er det svært at undvære en bil.
Der er f.eks. ca. 400 km fra lufthavnen i Miami, og op til Orlando, hvor mange af de store forlystelsesparker er placeret, og det dobbelte hvis turen går fra Key West til Jacksonville.

Men heldigvis er billeje rimelig enkelt, og fremfor alt billigt i Florida.
I Florida findes alle de store biludlejere: Avis, Hertz, National, Alamo, Dollar osv., og man kan leje biler for helt ned til 200 kr. / dag.

Benzinprisen koster stadig kun de halve af hvad den gør herhjemme. Men til gengæld er det ikke de mest benzin-økonomiske biler man kører i derovre.

Langt størstedelen af bilerne er benzin-biler, og langt de fleste også med automatgear.

RentalCars.com
Vi plejer selv at benytte RentalCars.com (tidl. e-Biludlejning.dk/.com) som er en formidler inden for biludlejning, hvor de sammenligner priser/modeller hos mere end 200 forskellige udlejningsfirmaer, og på 28.000 forskellige lokationer. De plejer at være billigere end de store selskaber.

Udlevering af bilen
Hvis I har bestilt bil hjemmefra, går I blot efter “Car Rental”-skiltene i lufthavnen. Herefter finder i udlejningsfirmaet, og ordrer papirerne. Her kan evt. også tilkøbes ekstra forsikringer, eller lejes GPS/Navigation. Normalt (i både Miami & Orlando) køres I herefter med shuttle bus ud til en større parkeringsplads, hvor bilen afhentes. Shuttlebusserne kører normalt ca. hvert 5 minut.

Aflevering af bilen
Aflevering af bilen er normalt hurtigt og smertefrit. I afleverer blot bilen på den adresse I har fået anvist, og en medarbejder fra udlejningsfirmaet, scanner bilen, og går den hurtigt igennem.
Når man lejer bilen, kan man vælge om man selv ønsker at fylde tanken op ved tilbagelevering, eller betale sig fra, at biludlejningsfirmaet gør det efterfølgende.

GPS/Navigation
Hver gang vi selv er i USA benytter vi GPS, da da der er noget større veje, og tættere trafik end her i det nordjyske.

Vær dog opmærksom på at mange af de GPS’er som man køber herhjemme kun har europa-kort installeret.
Vi har selv valgt den lette løsning ved at købe GPS med nordamerikansk kort i Wal-Mart for 99$. Som på daværende tidspunkt var hvad kortet alene kostede i Danmark.

Husk også at indstille GPS’en til miles, og ikke KM.
Så er det lidt lettere at følge med skiltningen, afkørsler osv
1 mile svarer ca. 1,6 km.

Ekstra chauffør

Forsikring

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>